Beskæftigelsesegnethed – EINC

Metodologi:

I dette modul blev de følgende sessionsplaner implementeret: At Blive Klar Til Jobsamtale; At Skrive En Ansøgning; Træning- og Læringsmuligheder; Jobsøgningsteknologi og Teknikker i Relation Til Jobkrav; Et Passende Job

De forskellige sessionsplaner for dette modul blev implementeret under flere forskellige møder på forskellige datoer.

Metoden blev generelt baseret på at kombinere teoretiske præsentationer af materialet gennem PowerPoint med diskussioner af deltagerne og online øvelser på NAME Online Platform. Der var også nogle specialister som blev inviteret til at komme til undervisningen og præsentere relevant information om arbejde, træningsmuligheder m.m. Specialisterne er medlemmer af Jobpakkerådet.

Sessionsplan ” At Blive Klar Til Jobsamtale”: Denne aktivitet inkluderede en diskussion hvor deltagerne kunne dele deres erfaringer fra jobsamtaler og foreslå hvad der er god og dårlig opførsel til en samtale. Gode tips til hvordan man forbereder sig til en samtale blev også fremlagt.

Vi inkluderede forskellige gratis e-læringsværktøjer i denne aktivitet for at udvide deltagernes viden om jobsamtaler, fx:

Hvordan man forbereder og opfører sig til en jobsamtale?

Hvordan agerer man til en jobsamtale?

Vi implementerede også en øvelse fra NAME Online Platform (Modul 6: Aktivitet 7) og ved at dele skærm på Zoom med alle deltagerne gennemførte og diskuterede quizzen på platformen om at forberede sig på en jobsamtale.

Til dette modul inviterede vi også en advokat til at svare på deltagernes spørgsmål om deres rettigheder i ansættelse. Det var meget brugbart, da advokaten gav information for arbejdsret for migrantarbejdere og hvilke dokumenter man skal bruge for at blive ansat osv. Deltagerne stillede spørgsmål relaterede til deres personlige situationer og det var derfor meget brugtbart.

  1. Sessionsplan ”At skrive en ansøgning”: Til denne øvelse præsenterede vi grundlæggende teoretisk information om ansøgninger – hvor lang bør den være, hvilken information er vigtigst at inkludere, hvordan skal den struktureres. Vi inkluderede eksempler på ansøgninger i forskellige professioner (lærer, sælger) fra https://www.indeed.com/career-advice/cover-letter-samples og det var meget hjælpsomt for deltagerne at se konkrete eksempler og bygge deres egne ansøgninger baseret på eksemplerne (hjemmesiden indeholder et bredt udvalg af professioner). Vi foreslog også at de brugte det online Europass-ansøgningsværktøj.

I denne session inkluderede vi øvelser fra NAME Online Platform (Modul 4: Aktivitet 3 og 4) og ved at dele skærm på Zoom med alle deltagerne gennemførte og diskuterede quizzen på platformen om at præsentere sig selv og at forberede en ansøgning.

Som hjemmearbejde blev deltagerne bedt om at forberede deres egne ansøgninger til et selvvalgt firma og præsentere det på den næste session. Både deltagere og underviser kunne bede om uddybning og udtrykke deres mening om deres kammeraters arbejde såvel som at bede om hjælp hvis de havde brug for det.

  1. Sessionsplan ”Trænings- og læringsmuligheder”: I denne session præsenterede vi trænings- og læringsmuligheder i Litauen, hovedsageligt baseret på AIKOS-systemet som indeholder en masse trænings- og læringsprogrammer (https://www.aikos.smm.lt/en/Pages/Default.aspx). Vi assisterede deltagerne i at finde dem de var interesserede i og at finde ud af om de ville være passende for dem. Vi præsenterede også ICT4TCN-projektet som sigter efter at facilitere adgang til ICT-arbejdsmarkedet for migranter fra tredje verdens lande ved at videreudvikle deres eksisterende færdigheder (http://ict4tcn.eu/) – projektet fungerer også som et gratis digitalt værktøj for deltagere som ønsker at forbedre deres ICT-færdigheder – digital markedsføring, sociale medier, jobsøgning, Microsoft Office, grafisk design, SEO, grundlæggende kodning og programmeringssprog (JavaScript, Python).

Vi inviterede også en gæst fra Information Technology Training Center til at præsentere kurser som var tilgængelige i centeret og er relaterede til ICT, fx grafisk design, markedsføring, Adobe-programmer og meget mere. ICT-færdighederne er relevante for beskæftigelsesegnethed og er vigtige for ansatte, hvorfor vi introducerede deltagerne for muligheder for at anskaffe sig dem, eftersom deltagerne nævnte at det var vigtigt for dem.

På et andet møde indenfor samme emne inviterede vi en anden besøgende ekspert fra Vytautas Magnus Universitet til at præsentere validering og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer i det litauiske system.

 

  1. Sessionsplan ” Jobsøgningsteknologi og Teknikker i Relation Til Jobkrav”: Vi præsenterede de mest populære måder at lede efter jobs i Litauen med brug af digitale færdigheder – vi introducerede populære Facebookgrupper til jobopslag, hvordan man søger efter jobs på LinkedIn og hvilke hjemmesider man kan bruge til jobsøgning i Litauen (dette omfattede omkring 10 populære hjemmesider i Litauen som tilbyder forskellige stillingsopslag). Deltagerne havde allerede noget erfaring med de præsenterede værktøjer, men nogle af dem var også nye til dem og sagde at de helt sikkert ville afprøve dem da det er meget relevant for dem. Vi præsenterede også de vigtigste krav på det litauiske arbejdsmarked i 2021 ifølge AnsættelsesService, den vigtigste ansættelsesorganisation i Litauen.

Vi afsluttede aktiviteten med en øvelse fra NAME Online Platform (Modul 6: Aktivitet 6) og ved at dele skærm på Zoom med alle deltagerne gennemførte og diskuterede quizzen på platformen om at forberede sig til at søge job.

Derudover faciliterede vi til dette modul et møde for to af deltagerne med en repræsentant fra Røde Kors for at diskutere deres muligheder for at blive ansat i Litauen, den nødvendige dokumentation og muligheder. De mødtes med repræsentanten personligt og diskuterede relevante spørgsmål om deres ansættelsesmuligheder.

Eksempler på implementering:

En af de bedste praksisser for dette modul var at invitere repræsentanter fra forskellige institutioner (Jobpakkerådsmedlemmer) – advokat med speciale i arbejdsret, repræsentant fra ICT-center, Universitetsprofessor specialiseret i kvalifikationsvalidering og anerkendelse, mm. Det gav deltagerne mulighed for at stille spørgsmål som er relevante for deres unikke situation og finde løsninger på hver af deres problemer. Det hjalp også til at gøre undervisningen mere praktisk og faktisk imødekomme deltagernes behov.

Det viste sig også at inklusionen af øvelser på  NAME Online Platform i pilotprocessen hjalp med at gøre undervisningen mere varieret og deltagerne var i høj grad engagerede i at gennemføre de online øvelser og diskutere dem sammen. Det gav aktiviteterne mere engagement. Øvelserne reflekterede i høj grad materialet fra sessionsplanerne og gav mulighed for at teste deltagernes vides såvel som for at lære noget nyt via aktiv deltagelse og ikke kun igennem teori.

De supplerende gratis e-læringsværktøjer og digitale værktøjer som vi præsenterede deltagerne for var også meget brugbare, da de er opdaterede og inkludere relevant information om at forbedre færdigheder og beskæftigelsesegnethed. Deltagerne reflekterede positivt over disse værktøjer, da de implementerede øvelser var interessante og engagerende.

Feedback fra deltagere(e) eller underviser:

Deltagerne gav positiv feedback på modulet da det var meget praktisk og hjalp dem til bedre at forstå jobmuligheder i Litauen, hvordan de finder arbejde og hvilke krav de skal opfylde. Alle aktiviteterne var værdifulde for deltagerne for at kunne finde arbejde og vide hvordan man leder efter et, forbereder et CV og skriver en ansøgning. Deltagerne var meget glade for det præsenterede materiale of forsikrede os at de havde lært en masse nye ting. Det var også meget brugbart at invitere specialister til at dække visse emner inden for arbejdsret, træningsmuligheder, kvalifikationsvalidering og anerkendelse.